Ny Sekretariatschef i Fordelingssekretariatet

 

Kære skoler og samarbejdspartnere

Som vi tidligere har orienteret om, ønsker Grethe Simonsen at stoppe som sekretariatschef i Fordelingssekretariatet.

Fordelingssekretariatets nye sekretariatschef hedder Marianne Søgaard og er tiltrådt 1. oktober 2024.

Marianne Søgaard er uddannet Cand. Merc. Aud og har været leder i de sidste fem år. Først i Jobcenter Slagelse som leder af Stabssekretariatet og senest i Region Sjælland som chef for Finans og Systemer.

Sideløbende med sit nuværende job er Marianne i gang med at tage en diplom i ledelse. En uddannelse, som hun fortsætter med efter ansættelsen i Fordelingssekretariatet.

Sekretariatet er lige nu i gang med at give Marianne den bedst tænkelige introduktion til stillingen, hvor hun bl.a. vil komme rundt i hele huset og se, hvad alle medarbejdere laver, og hvor medarbejderne på samme tid kan få det bedste indtryk af deres nye leder.

Vi er meget glade for, at vi har fået ansat en ny og dygtig sekretariatschef, som vi ser frem til at præsentere for jer, når vi inden længe inviterer til reception for at sige farvel og goddag til hhv. Grethe og Marianne.

 

Med venlig hilsen

Hans Myhrmann
Bestyrelsesformand

Japanvej 36, 4200 Slagelse
Tlf.: 5856 5100

Om os

Fordelingssekretariatet har til formål at fordele tilskud til friskoler og private grundskoler i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler.

Læs mere

Videovejledninger

Tilmelding til ServiceNyt og Frist-sms

Du kan tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev ServiceNyt ved at sende os en email til fskr@fskr.dk

Du kan tilmelde dig Frist-sms ved at sende os en email til fskr@fskr.dk og oplyse os dit mobilnummer