Om støtteundervisning

Frie grundskoler kan i Fordelingssekretariatet for et skoleår søge om tilskud til supplerende sprogstøtteundervisning i dansk for de pr. 5. september i skoleåret indmeldte, tilskudsberettigede og tosprogede elever, der har behov for supplerende sprogstøtteundervisning.

 

Den supplerende sprogstøtteundervisning skal sikre, at tosprogede elever hurtigst muligt lærer dansk svarende til kravene i folkeskolen, således at de kan få det fulde udbytte af skolens undervisning i alle fag, og således at de bliver i stand til at gennemføre en uddannelse på linje med andre unge.

Skolen ansøger senest den 1. oktober om en ramme for støttelektioner i skoleåret. Skolen angiver, hvor mange støtte-lektioner pr. elev/hold man planlægger at anvende i skoleåret.

På baggrund af skolernes samlede støttebehov og den samlede tilskudspulje fastsætter Fordelingssekretariatets bestyrelse det gennemsnitlige tilskud pr. lektion á 45 minutter.

Skolen kan efterfølgende ansøge om tilskud inden for rammen, når lektionerne er afviklet. Der ansøges om tilskud 2 gange årligt, hhv. for perioden fra august – december og for perioden fra januar - juni.

Ansøgningerne om tilskud består dels af en ledelseserklæring om, at støttelektionerne er afviklet i overensstemmelse med tilskudsbetingelserne, dels af en opgørelse over, hvilke elever/hold der har modtaget støtteundervisning og med hvor mange lektioner.

For elever indmeldt efter 5. september:

Der kan også søges om tilskud til supplerende sprogstøtteundervisning i dansk for tosprogede elever, der er indmeldt efter 5. september i tilskudsansøgningsåret, der har behov for støtteundervisning.

Ansøgningsfristen er løbende, dog senest den 1/9 i efterfølgende skoleår.

Om os

Fordelingssekretariatet har til formål at fordele tilskud til friskoler og private grundskoler i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler.

Læs mere

Videovejledninger

Tilmelding til ServiceNyt og Frist-sms

Du kan tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev ServiceNyt ved at sende os en email til fskr@fskr.dk

Du kan tilmelde dig Frist-sms ved at sende os en email til fskr@fskr.dk og oplyse os dit mobilnummer