- Home
- Aktuelt
- Indberetning af rammeansøgning om tilskud til supplerende sprogstøtteundervisning i dansk for tosprogede elever for skoleåret 2025/26
Fordelingssekretariatet har i Eunomia åbnet for, at der nu kan indberettes rammeansøgning om tilskud til supplerende sprogstøtteundervisning i dansk for tosprogede elever for skoleåret 2025/26.
Vigtigt - vær opmærksom på:
At der kun ydes tilskud til en elevs støtteundervisning inden for maksimalt 3 på hinanden følgende skoleår. Når en elev har udløst tilskud i et skoleår, kan eleven udløse tilskud i de 2 følgende skoleår. De 3 år optælles med virkning fra skoleåret 2022/23. Det vil sige, at elever, der har udløst tilskud i skoleåret 2022/23 ikke kan udløse tilskud i skoleåret 2025/26, og at eleven ikke kan deltage på et tilskudsberettiget støtteundervisningshold, hvis skolen vil bibeholde retten til tilskuddet til holdet. Dette gælder, uanset om skolen har modtaget tilskud i 2023/24 og/eller 2024/25.
Ansøgning og handleplaner skal indberettes senest 1. oktober 2025. Vi har den 12. august 2025 pr. mail oplyst skolerne herom.
Udbetaling af tilskud for perioden januar – juni 2025:
Når ansøgningerne er gennemgået, udbetaler Fordelingssekretariatet tilskud for afviklede støttelektioner – dette sker senest ultimo oktober 2025.